Firmatur

Labyrinten på Samsø er Verdens største. Den blev anlagt i 2000 og dækker et areal på 6 ha. Den samlede stilængde er på 5,4 km.
Labyrinten besøges af over 25.000 gæster om året.

Prøv en ganske anderledes firmatur

Vi tilbyder et skræddersyet arrangement for jeres firma eller gruppe.

Der er talrige muligheder. Vi kan arrangere en intern konkurrence med helt personlige opgaver.

Vi kan sagtens sørge for, at der står friske sandwich klar til jer, så frokosten kan nydes på vores picnicområde, under jeres tur til Labyrinten.

Er der noget I skal fejre, står vi klar med champagnen.

Ønsker I at få taget billeder til firmaets intranet eller sociale medier kan dette også arrangeres.

En del virksomheder afholder kurser på Samsø. Her kan vi tilbyde et afbræk i kursusforløbet i form af en inspirerende og afslappende tur i Labyrinten. Vi kan endvidere indgå i selve kurset, f.eks. som afprøvning af stoffet eller som evaluering.

Sådan kan det foregå

Vi starter med at byde jer velkommen og fortæller den lidt vanvittige historie om Samsø Labyrintens tilblivelse og udvikling.

Herefter afslører vi for jer, hvad der skal foregå. I får en grundig instruktion i, hvordan den forestående opgave skal løses.

Efter 30 – 45 min. er de fleste deltagere nået frem til målet. Her bliver der på festlig vis serveret en forfriskning Samsø produkt) samt lidt snacks.

Ved målet afleveres opgavetalonen og konkurrencen er slut. Med hver Stifinder følger en anvisning på, hvordan man nemmest finder tilbage til Labyrintens indgang.

Når alle (forhåbentlig) er kommet tilbage, tæller vi pointene sammen og finder vinderholdet. Flest point opnås ved rimeligt hurtigt at finde frem til målet ad den “rigtige” vej og dermed samle de rigtige kodebogstaver undervejs.

Arrangementet afsluttes med, at vi udnævner det vindende hold, som får overrakt en præmie.

Turen i selve Labyrinten varer ca. 1½ time og hele arrangementet 2 timer.

Forbered turen

Hvis I ønsker personlige opgaver, skal I på forhånd sende nogle spørgsmål til os. Jo flere I sender, des mere personlig bliver opgaverne. Vi skal bruge ialt 75 spørgsmål, men hvis vi modtager færre fra jer, supplerer vi op med almene spørgsmål. Vi anbefaler, at I sender mindst 25 spørgsmål.

Ring på 2427 3717 eller udfyld vores kontaktformular, og hør nærmere om specialarrangement til netop dit firma.





    Værd at vide

    Tirsdag, 3 december: Lukket
    Onsdag, 4 december: Lukket
    Torsdag, 5 december: Lukket
    Fredag, 6 december: Lukket
    Lørdag, 7 december: Lukket
    Søndag, 8 december: Lukket
    Mandag, 9 december: Lukket

    Se hele årets åbningtider her.

    Voksen 80kr / 12 €
    Barn (3 - 12 år) 70kr / 11 €
    Barn (0 - 2 år) Gratis
    Grupperabat -10%
    Tillæg for besøg kl. 17-19 +50% (min.pris 2000 kr.)
    Besøg efter kl. 19 efter aftale (min.pris 3500kr)
    Ø-kortrabat for fastboende på Samsø -50 %

    Der kan betales med kort, mobilepay og kontanter.
    NB: Rabatordninger kan ikke kombineres

    Tillæg for besøg kl. 17-19 samt ekstraordinær åbning af Labyrinten udenfor sæson 2.000 kr.

    Der er i alt 8 mål i Labyrinten, som ligger i forskellig afstand fra start. Ved blot at vandre planløst rundt, er det langt fra sikkert, du finder disse mål. De ligger alt for godt gemt mellem træerne. Derfor skal du bruge en Stifinder, som er en quiz med en række spørgsmål. En stifinder gør jeres besøg langt sjovere. Valget af mål afgør længden på jeres tur. Templet er vores hovedmål og ligger i Labyrintens hjerte. En tur til Templet og retur tager ca. 1-1½ time og udgør mellem 2,5 og 3 km. Vil du gå en kortere tur, vælger du blot et af de andre mål.

    Samsø Labyrinten er også sjov i regnvejr. Der er altid læ og de store træer giver mange steder ly for regnen. Vi udlåner paraplyer, vi sælger regnslag og vi har et overdækket picnicområde, hvor man kan spise madpakken.

    Man kan sejle til Samsø fra både Sjælland og Jylland

    Samsølinjen sejler fra Kalundborg til Ballen www.samsoelinjen.dk

    Samsø Rederi sejler med bilfærge fra Hou til Sælvig og med passagerer med hurtigfærgen Lilleøre fra Aarhus til Sælvig

    www.tilsamsoe.dk

    Visit Samsø - www.visitsamsoe.dk

    Samsø’s Natur - www.samsoesnatur.dk

    Samsølinjen - www.samsoelinjen.dk

    Samsø Rederi - www.tilsamsoe.dk

    Samsø bus - www.samsoebus.dk

    Elbil udlejning Samsø - www.lejbilsamso.dk/

    Samsø Cykeludlejning, - www.samsocykeludlejning.dk

    Øhjul udlejning af elcykler - www.oe-hjul.dk

    Open2day - www.open2day.dk/samsoe/

    Vi har en stor parkeringsplads, hvor der er plads til både busser, biler og cykler

    Stierne er brede og nogenlunde jævne, så det er muligt at færdes med kørestol. Der skal dog bruges lidt kræfter, hvis det er en manuel kørestol, da terrænet er lidt kuperet.

    Labyrinten er CO2-neutral. Træerne binder mindst 60 tons CO2/året, hvilket svarer til 6 personers udledning/år.

    Samsø Labyrinten er en turistattraktion anlagt i 2000 på basis af en nedlagt juletræskultur. Den dækker et areal på 6 ha og har et stiforløb på 5,5 km. Beplantningen består af høje normannsgraner samt over 10.000 løvtræer, plantet siden 2014 langs stierne Der anvendes ingen pesticider på området og der foregår ingen kemisk bekæmpelse af skadedyr. Samsø Labyrinten blev i 2016 tilmeldt Giftfri Have, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag

    Parkeringspladsen er anlagt med græsbevoksning, hvorpå der er placeret store sten hentet lokalt. Mellem stenene gror græs og blomster frit, ligesom der er indplantet træer

    Hunde i snor er velkomne. Husk hundepose eller få en af os.

    Man færdes på Samsø Labyrintens område på eget ansvar.