En fantastisk sæson 2022 er slut

Tak til alle vores gæster, som har gjort det til en fornøjelse at åbne Samsø Labyrinten hver eneste dag.

Som altid trækker vi den sidste åbningsdag lod blandt alle de af vores gæster, der har afleveret korrekt kodeord.

Præmierne bliver sendt direkte til vinderne. 

Viggo trækker her vinderen af 1. præmien som er en tablet. Den heldige vinder er: Alberte Bisgaard, Risskov
Her er det Loui, der trækker vinderen af 2. præmien som er en kasse skønne Samsø produkter. Den heldige vinder er: Benjamin Bjerregaard, Højbjerg
Her er det Kaya og Vera, der trækker vinderen af 3. præmien som er en kikkert og naturbøger. De heldige vindere er: Storm og Monique Ossowski, Juelsminde

Find vej eller far vild

Labyrinten på Samsø er Verdens største. Den blev anlagt i 2000 og dækker et areal på 6 ha. Den samlede stilængde er på 5,4 km.
Labyrinten besøges af over 25.000 gæster om året.

Tag familien med og nyd en dag i det fri, mellem snørklede stier og træer til alle sider. Hunde, klapvogne og madpakker er velkomne.

Prøv vores stifinder quiz

Nyd is, kaffe eller måske madpakken

Perfekt til årets firmatur

Værd at vide

Onsdag, 30 november: Lukket
Torsdag, 1 december: Lukket
Fredag, 2 december: Lukket
Lørdag, 3 december: Lukket
Søndag, 4 december: Lukket
Mandag, 5 december: Lukket
Tirsdag, 6 december: Lukket

Se hele årets åbningtider her.

Voksen 70kr / 10 €
Barn (3 - 12 år) 60kr / 9 €
Barn (0 - 2 år) Gratis
Grupperabat -10%
Tillæg for besøg kl. 17-19 +50% (min.pris 2000 kr.)
Besøg efter kl. 19 efter aftale (min.pris 3500kr)
Ø-kortrabat for fastboende på Samsø -50 %

Der kan betales med kort, mobilepay og kontanter.
NB: Rabatordninger kan ikke kombineres

Tillæg for besøg kl. 17-19 samt ekstraordinær åbning af Labyrinten udenfor sæson 2.000 kr.

Der er i alt 7 mål i Labyrinten, som ligger i forskellig afstand fra start. Ved blot at vandre planløst rundt, er det langt fra sikkert, du finder disse mål. De ligger alt for godt gemt mellem træerne. Derfor skal du bruge en Stifinder, som er en quiz med en række spørgsmål. En stifinder gør jeres besøg langt sjovere. Valget af mål afgør længden på jeres tur. Templet er vores hovedmål og ligger i Labyrintens hjerte. En tur til Templet og retur tager ca. 1-1½ time og udgør mellem 2,5 og 3 km. Vil du gå en kortere tur, vælger du blot et af de andre mål.

Samsø Labyrinten er også sjov i regnvejr. Der er altid læ og de store træer giver mange steder ly for regnen. Vi udlåner paraplyer, vi sælger regnslag og vi har et overdækket picnicområde, hvor man kan spise madpakken.

Man kan sejle til Samsø fra både Sjælland og Jylland

Samsølinjen sejler fra Kalundborg til Ballen www.samsoelinjen.dk

Samsø Rederi sejler med bilfærge fra Hou til Sælvig og med passagerer med hurtigfærgen Lilleøre fra Aarhus til Sælvig

www.tilsamsoe.dk

Visit Samsø - www.visitsamsoe.dk

Samsø’s Natur - www.samsoesnatur.dk

Samsølinjen - www.samsoelinjen.dk

Samsø Rederi - www.tilsamsoe.dk

Samsø bus - www.samsoebus.dk

Elbil udlejning Samsø - www.lejbilsamso.dk/

Samsø Cykeludlejning, - www.samsocykeludlejning.dk

Øhjul udlejning af elcykler - www.oe-hjul.dk

Open2day - www.open2day.dk/samsoe/

Vi har en stor parkeringsplads, hvor der er plads til både busser, biler og cykler

Stierne er brede og nogenlunde jævne, så det er muligt at færdes med kørestol. Der skal dog bruges lidt kræfter, hvis det er en manuel kørestol, da terrænet er lidt kuperet.

Labyrinten er CO2-neutral. Træerne binder mindst 60 tons CO2/året, hvilket svarer til 6 personers udledning/år.

Samsø Labyrinten er en turistattraktion anlagt i 2000 på basis af en nedlagt juletræskultur. Den dækker et areal på 6 ha og har et stiforløb på 5,5 km. Beplantningen består af høje normannsgraner samt over 10.000 løvtræer, plantet siden 2014 langs stierne Der anvendes ingen pesticider på området og der foregår ingen kemisk bekæmpelse af skadedyr. Samsø Labyrinten blev i 2016 tilmeldt Giftfri Have, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag

Parkeringspladsen er anlagt med græsbevoksning, hvorpå der er placeret store sten hentet lokalt. Mellem stenene gror græs og blomster frit, ligesom der er indplantet træer

Hunde i snor er velkomne. Husk hundepose eller få en af os.

Man færdes på Samsø Labyrintens område på eget ansvar.

guinness

Verdens største labyrint

Samsø Labyrinten er officielt godkendt som verdens største.
Guinness World Records TM har udnævnt Samsø Labyrinten som verdens største permanente labyrint.

Guinness World Records har et meget grundigt krediteringssystem til anerkendelse af rekorder.

En lang række forudsætninger skulle endvidere være opfyldt, for at Samsø Labyrinten kunne godkendes af Guinness. Bl.a. skal hækkene eller træerne være så høje, at man ikke kan se hen over dem, og stierne skal være så brede, at to personer kan gå side om side. Endvidere skal der være blindgyder og gerne bænke, skulpturer m.v. Labyrinten skal have et mål enten i midten eller ved slutningen af ruten.