Tilbage

Læs hvad Malene fra Lille Værløse Skole
har skrevet om Labyrinten.

Verdens største labyrint
Historien om Samsø Labyrinten.

En granskov var blevet så tæt, at man skulle mase sig igennem. De fik så valget mellem at fælde det hele og lave det til en kornmark eller lave det til en labyrint, hvor folk kunne få en sjov og god oplevelse - og de valgte at lave labyrinten.

Labyrinten har et mål man kalder Hjertet eller Templet, og det er rimeligt svært at komme der ind.

Arealet af labyrinten er 60.000 kvadratmeter. De der har den næststørste labyrint påstår, at de har den største labyrint. Men den er på mindre end 10.000 kvadratmeter, og den hedder Dole Pineapple Garden Maze.

Man kan hurtigt fare vild. Når man er drejet om de første 5-10 hjørner mister man orienteringen - og der er ingen nødudgang!

Man får et papir med en masse spørgsmål, og hver gang man kommer til et T-kryds står der et tal. Man finder så spørgsmålet og svarer på det. Så får man at vide om man skal skal gå til højre eller venstre. Der er både børnespørgsmål og voksenspørgsmål.

Bag på spørgsmålpapiret er der en vejledning til hvordan man kommer ud. Og man kan ikke bruge vejledningen til at komme ind til midten af labyrinten. Papiret med spørgsmål kaldes en Stifinder.

Der et et bogstav fra hvert spørgsmål som man skal samle til et kodeord. Hvis man svarer rigtigt og finder ordet kan man vinde flotte præmier som et digitalkamera.

Malene 6.b

Samsø Labyrinten © 2017 kontakt@samsolabyrinten.com 2427 3717