Kunsten i Samsø Labyrinten
Kunstneren Henrik Wessel Fyhn har udført træskulpturerne i Samsø Labyrinten.
Henrik har taget udgangspunkt i den nordiske mytologi og H.C. Andersens eventyr.
Herunder ses et udvalg med kunstnerens egne kommentarer til figurerne.
Havfruen
har baggrund i H. C. Andersens eventyr om Den Lille Havfrue. Som indgangsfigur er den symbol på det eventyrlige aspekt ved Labyrinten, og som havskikkelse reprœsenterer den vandet og dermed også øen Samsø.
Odin
er de nordiske guders konge. På hans skuldre sidder ravnene Hugin og Munin, som hver aften vender hjem fra verdens kanter og beretter nyt. Han mangler det ene øje, som han måtte ofre i Mimers brønd for en tår af visdomhedsmjøden, som gav ham indsigt i alt, hvad der var sket indtil da.
Thor
er Søn af Odin og tordengud. Med hammeren Mjølner bekœmper han jœtterne og ondskaben. Ved torden og lyn som springer fra Mjølner og regnen som følger, er han også afgrødens gud.
Midgårdsormen
var ifølge sagnene så stor, at den omspandt hele menneskenes verden, Midgård. Den nåede hele vejen rundt og bed sig selv i halen. Orme (slanger), drager og fabeldyr er gennemgående figurer i oldnordisk udsmykning, og det at de snor sig rundt i cirkler eller bider sig selv i halen fortolkes som et symbol på evigheden.
Yggdrasil
den hellige ask eller verdenstræet. Skulpturen symboliserer den første spire af trœet eller altings begyndelse. Vølven beretter om verdens skabelse, hvordan hun husker, at der ikke var noget. Der var:intet sand,
ingen sø,
ingen svale bølger;
jord sås ikke
og ikke himlen,
gab og gold tomhed,
af græs intet.
Men hun så:
ni rum,
ni rodgrene,
asken, en spire
i jorddybet.
Efter Ragnarok skal et nyt verdenstræ spire af havet.
H.C. Andersens
200 års fødselsdag blev markeret i Samsø Labyrinten med et nyt mål, H.C. Andersens Plads. Henrik Wessel Fyhns skulptur af den gamle digter har fået meget opmærksomhed.
Arthur
er en slags kæmpefirben, der befinder sig på en plads et lille stykke inde i Labyrinten.
Heksen
er den gamle kone, som bor alene i skoven og udøver troldom. Hun kendes bl.a. fra H. C. Andersens eventyr, men også fra den nordiske mytologi, som spåkvinden Vølven. I Digtet Vølvens spådom berettes det, hvordan Odin opsøgte hende for at høre, hvad fremtiden gemte. Hun driller ham, fordi han ofrede sit øje til Mimer for at kende fortiden.
Henrik Wessel Fyhn er ikke kun en dygtig en træskulptør. Se flere værker udført i sten og tråd samt malerier på Henriks hjemmeside:
Wessels Atelier

|
Praktiske oplysninger
|
Oplevelser |
Opgaver
|
Firmatur
|
Link |
Kontakt |
Samsø Labyrinten © 2010 labyrint@mail.dk 045 8659 6659
Tilbage
Til toppen af siden